Fidusjagten: Lang transporttid giver problemer

Der er mange elementer at tage hensyn til, når en kamp skal analyseres. Det er fredagens “Fidusjagten” et glimrende eksempel på, for her argumenteres der bl.a. for trætte ben efter en lang bustur i forbindelse med det største spil.

Som altid er Mads Kindberg Nielsen vært, og igen er gæsterne Tonni Munk Jensen og Steffen Dam. Efter en midtuge i plus, hvor Munk Jensens fuldtræffer på FC København-nederlag til odds 4,30 især stak positivt ud, så har de to eksperter til denne weekend rettet fokus mod de danske divisioner samt en kamp i den bedste hollandske fodboldrække.

Steffen Dam spiller et halvstort spil på 30 kr. i en kamp, hvor udeholdet skal på en af de længste ture i 1. division, mens Tonni Munk Jensen i samme række kigger på mange mål i en kamp mellem to ret offensivt indstillede hold.

Allerede i aften spilles kampen med det højeste odds i udsendelsen, idet Tonni Munk Jensen har valgt et frækt tegn i lokalopgøret i 2. division mellem Jammerbugt og Thisted.

Fidusjagten rundes af i Holland, hvor Steffen Dam ser god værdi i en hjemmesejr. Lyt til dette og de andre spil nedenfor eller i din foretrukne podcast-app.