Premier League: Store tæsk til Manchester United

Det var en af de vildeste runder i Premier Leagues historie, og det kan man også se på denne fjerde udgave af “Powerrankingen”. Der er flere hold, der både tager store hop og store fald på ugens liste.

Ikke overraskende er Manchester United et af de hold, som vores to eksperter Mikkel Westermann og Steffen Dam giver hårde ord med på vejen efter det store nederlag på 1-6 mod Tottenham.

Det fungerer slet ikke for Ole Gunnar Solskjærs tropper, og er du spændt på, hvor langt ned Manchester United ryger i udsendelsen, så er det bare med at give den et lyt. Men resultatet på Old Trafford var ikke engang rundens mest opsigtsvækkende.

Villa Park var rammen om en af de mest absurde kampe i Premier Leagues historie, da Aston Villa savede Liverpool over med 7-2. Det har sendt Aston Villa med raketfart op i den bedste halvdel på vores liste, men spørgsmålet så er, om nederlaget koster Liverpool førstepladsen på “Powerrankingen”.

Listen to “PL Powerranking: United lander på historisk dårlig placering” on Spreaker.