Superliga Zoom: Lars Seier stoppede FCK-træning

I denne udgave af Superliga Zoom på Monetos diskuterer vi meget om FCK – og i den forbindelse også lidt Lars Seier Christensen, der tirsdag var til stede på klubbens træningsanlæg og stoppede træningen kortvarigt for at tale med spillerne.

Det er dog ikke alle i panelet, der i denne uge består af Jan Schouby, chefredaktør på Århus Stiftstidende, og Morten Crone Sejersbøl, seniorrådgiver i Geelmuyden Kiese, som mener, at det er en god idé, at storaktionæren stopper træningen.

Lars Seier Christensen medvirker selv i programmet og nedtoner snakken en hel del. Lyt med og hør, hvad Seier Christensen selv siger. Du kan lytte til udsendelsen i bunden af artiklen eller i Apple Podcast, Spotify eller dér, hvor du ellers hører podcasts.

AGF – og nærmere bestemt David Nielsen og sportsdirektør ‘PC’ – er det næste emne i programmet, hvor især Jan Schouby deler ud af sin store viden om de to herrer, og om de to måske ville passe ind i FC København, der jo netop leder efter forstærkninger på den front. Og hvad ville det gøre ved AGF?

Vært er Steen OG, og vores partner er ditur.dk. Husk i den forbindelse at bruge rabatkoden ‘Monetos’.