Udfordringen: Sådan skal fremtiden se ud i FCK

Hjalte Bo Nørregaard er midlertidig cheftræner i FC København, men endnu er der ingen svar på, hvilken retning landets største klub skal bevæge sig i fremadrettet. I denne udsendelse udpeger vi for en stund ny cheftræner og sportschef.

Det er således de to faste Monetos-eksperter, Tonni Munk Jensen og Steffen Dam, der i en halv times får æren af at tegne de store sportslige linjer i FC København. Munk Jensen ansættes som cheftræner og ønsker straks en spillestils-ændring, så FC København ikke længere er så nemme at læse. Det betyder et brud med den 442-filosofi, som igennem en lang årrække har kendetegnet Ståle Solbakkens hold.

Sportchef Steffen Dam kigger nærmere på truppens sammensætning og giver sine klare bud, hvem der fra den nuværende trup bør forlade klubben så hurtigt som muligt. Her finder man et par overraskende navne iblandt.

De to nye chefer ser også på mulige indkøb, hvor på holdet de største ændringer skal ske og hvordan man igen kan få overtaget i Superligaen.

Alt sammen kan du høre nedenfor eller i din foretrukne podcast-app.