Fidusjagten: Disse bundhold skal sikre overskuddet

Fredag er lig med fidusdag, og efter en midtuge med overskud er humøret højt hos vores to eksperter Tonni Munk Jensen og Steffen Dam, som i denne udsendelse har valgt at satse på to kriseramte bundhold.

Som altid er der dog mening med galskaben. Tonni Munk Jensen har gravet en masse interessante data frem for at underbygge sit spil på et hold, som dels har præsteret meget bedre end pointtavlen viser og som skal op imod et tophold, som har underpræsteret.

Steffen Dam har kigget mod Bundesligaen og zoomet ind på Mainz mod Schalke 04 – de er begge i kategorien kriseramte bundhold, men et af holdene har alligevel fået tillid fra vores ekspert til at løbe med tre point i denne bundgyser.

Begge eksperter har også et spil med fra Danmark. Tonni Munk Jensen er taget et smut til Køge for at se nærmere på kampen mellem de to kunstgræshold fra HB Køge og Silkeborg, mens Steffen Dam slutter fidusjagten af i Næstved, hvor “de grønne engle” tager imod Vanløse.

Listen to “Fidusjagten: Bundhold skal sikre gevinst” on Spreaker.