Fidusjagten: Trætte ben giver fremragende spil

Det var en dejlig midtuge med overskud til begge eksperter i Fidusjagten, og derfor var det to selvtillidsfyldte eksperter, som vi havde i studiet i dag til at snakke weekendens bedste spil.

Her er der ikke overraskende fokus på Nations League, som går ind i sin afgørende fase i gruppespillet i de forskellige niveauer, og her er der stor forskel på, hvordan holdene har forberedt sig til disse kampe.

Flere af holdene spillede torsdag afgørende kampe om at komme med til EM, mens andre var ude i testkampe dagen inden med en masse reserver, og netop det faktum har begge vores eksperter fundet interessant i jagten på fiduser.

Vi runder selvfølgelig også Danmarks kamp mod Island, hvor en sejr vil sikre en gruppefinale ude mod Belgien, mens islændingene allerede er rykket ud af det fine Nations League-selskab og skal et smut ned i B-gruppen.

Endelig runder Steffen Dam også den danske 2. division, hvor Roskilde KFUM og Avarta mødes i en interessant kamp i bunden af rækken, og her er der guf at hente til den kræsne odds-gane.

Listen to “Fidusjagten: Værdien er på Danmark mod Island” on Spreaker.