Superliga Zoom: Den store trænerdiskussion

Superligaen påbegynder forårets kampe i starten af februar, men allerede nu sker der så mange spændende ting i landets bedste fodboldrække. Derfor er Superliga Zoom også på banen hver torsdag hele januar måned.

I årets første Zoom har Mads Kindberg Nielsen midlertidigt overtaget værtsrollen, og gæsterne er de velkendte Monetos-eksperter Steffen Dam og Tonni Munk Jensen, der begge følger Superligaen ekstremt tæt.

Første emne er situationen i OB, hvor træner Jakob Michelsens kontrakt ikke bliver forlænget, men det er stadig planen, at han skal styre holdet resten af denne sæson. Der er enighed om i studiet, at den situation langt fra er optimal, men der er til gengæld uenighed om, hvorvidt de kunne have gjort så forfærdelig meget anderledes.

Andet emne sætter lup på to nye trænere i Superligaen, nemlig Jens Berthel Askou i Horsens og Marti Cifuentes i AaB. Der er fokus på de to trænertyper, deres tidligere resultater og de kortsigtede mål i de to nye klubber.

Derudover er der også lynrunde og en ny ja/nej-runde, hvor nogle af Superligaens hotteste emner tages op.

Du kan lytte til dagens episode nedenfor eller i dit foretrukne podcast-feed.