PL Powerranking: Liverpool falder og falder på listen

Det står skidt til i Liverpool!

Det bemærker de to Premier League-eksperter, Steffen Dam og Mikkel Westermann, i hvert fald i denne udgave af powerrankingen.

Senest tabte Liverpool med 1-4 til Manchester City, der mere og mere ligner en kommende Premier League-mester. Målmand Allisson toppræsterer ikke ligefrem, faktisk forærede han to mål væk i kampen, og defensivt er holdet hårdt ramt af skader.

Det går altså ned ad bakke for Jürgen Klopps mandskab, og det afspejler powerrankingen, der rangerer de 20 hold i Premier League ud fra deres nuværende styrkeforhold.

Helt i top finder man til gengæld Manchester City, der buldrer deruadaf. Tingene flyder virkelig for Pep Guardiolas hold, og det bliver det altså belønnet for i powerrankingen.