Ludoman: Selvmordstruet og skyldte to millioner kroner

Ludomanerne Alexander og Christian står frem i denne podcast og fortæller om deres spilafhængighed.

Mange mennesker hygger sig med sportsbetting. I Tipsklubben, i sofaen om søndagen eller med tre kampe lige på for en 10’er til onsdagens Champions League-kampe.

For nogle udvikler sportsbetting sig desværre til en afhængighed, også kendt som ludomani, og det sætter Monetos fokus på i en podcastserie med tre afsnit.

I Del 1 fortæller ludomanerne Alexander Benjamin Michelsen og Christian Bay om, hvordan det er at være ludoman. Om selvmordstankerne, de mange løgne, den store gæld. Om den konstante jagt på det næste fix.

Begge har haft ludomanien alt for tæt på i livet, og det har kastet de to unge mennesker ud i mange problemer, som er omdrejningspunktet for denne podcast.