Superliga Zoom: Det store guldbarometer – og en debat om græs

Det store guldbarometer – og en debat om græs!

Det er noget af det, som er på programmet i denne udgave af Superliga Zoom, hvor vært Steen O.G. har besøg i det virtuelle studie af Mikkel Westermann, fodboldekspert på Monetos, og Morten Crone Sejersbøl, der er seniorrådgiver i Geelmuyden Kiese og mangeårig fodbolddebattør.

Guldbarometeret koncentrerer sig især om FC københavn, der har indledt forårssæsonen med seks point, FC Midtjylland, de forsvarende mestre, og så Brøndby IF og AGF, der også holder sig til i toppen. Hvem har bedst mulighed for at tage Superliga-trofæet?

Næste punkt på dagsordenen er en debat om græs. For Superligaen har budt på flere virkelig dårlige baner i Vejle, Odense og Haderslev for at nævne nogle af eksemplerne. Spørgsmålet er, om vi bør have flere kunstgræsbaner eller i hvert fald hybridbaner i Danmark, end det er tilfældet lige nu?

Som altid fyrer Steen O.G. godt op under deltagerne, som bliver tvunget til at levere skarpe svar undervejs.