Superliga Spil: Stor enighed om værdien i to topspil

En voldsomt spændende Superliga-weekend med bl.a. to topopgør står for døren, og spileksperterne er denne gang rygende enige om specielt to stærke værdispil.

Vært Mads Kindberg Nielsen har endnu engang det faste Superliga-panel bestående af Steffen Dam og Tonni Munk Jensen i studiet, hvilket denne gang resulterer i seks spilforslag.

I både topbraget FC Midtjylland-Brøndby og mandagskampen Sønderjyske-Lyngby er Dam og Jensen helt enige om, hvor værdien skal findes, og det plejer som regel at være et kvalitetsstempel, for vi taler om to meget erfarne sportsbettere, der gennem de seneste to årtier kontinuerligt har lavet plus på især Superliga-kampene.

Også i Vejle-Horsens og FC Nordsjælland-AaB er der spilforslag, og spiltanker gennemgås naturligvis til alle weekendens kampe.

Lyt til de mange gode tanker og spilforslag nedenfor eller i din foretrukne podcast-app.