SL Spil: Stort bettingfokus på Brøndby-FCK

Vi tager især Brøndby mod FC København under lup i denne udgave af Superliga Spil!

For det er en kæmpekamp, der venter på Brøndby Stadion i weekenden, når Niels Frederiksens Brøndby tager imod Jess Thorups FC København.

Hvor skal værdien findes henne i opgøret? Det er en kamp, som kan være svær at blive klog på, men Tonni Munk Jensen og Steffen Dam gør alligevel et forsøg på at finde værdi i kampen.

Runden rummer også en anden storkamp, nemlig opgøret mellem FC Midtjylland og AGF. De to mandskaber kæmper ligeledes med i toppen af rækken, som sjælden har været så spændende i topstriden.

Du kan lytte til udsendelsen herunder eller finde Monetos i alle podcast apps lige fra Apple Podcast til Spotify.