Fidusjagten: Uenighed om Danmarks kamp i Østrig

Danmark møder onsdag aften Østrig i en vigtig VM-kvalifikationskamp. Den kamp er der naturligvis ekstra meget fokus på i denne omgang Fidusjagten, hvor eksperterne har fundet fire stærke værdispil til midtugen.

Vært er Mads Kindberg Nielsen, og spileksperterne er det sædvanlige midtuge-panel bestående af Mikkel Westermann og Tonni Munk Jensen. De har hver fundet to spilforslag til midtugen, hvor de tre koncentrerer sig om europæiske VM-kvalifikationskampe, mens den sidste er at finde ved U21 EM.

Mikkel Westermann øjner et godt værdispil i Frankrigs kamp mod Island ved U21 EM. Her er Island klart decimeret og bør ikke kunne true de franske storfavoritter. Westermanns andet spil er en gentagelse af sidste uges spil på Armenien. Sidst mødte de Island, mens det denne gang gælder Rumænien.

Tonni Munk Jensen, der kommer med to friske træffere fra sin seneste udsendelse, lægger ud med et spil på kroatisk sejr. Dog ser han dem ikke ligefrem kører miniputterne fra Malta over.

Og så gælder det ellers Danmarks vigtige kamp, hvor Munk Jensen tror på mål i en kamp, som Østrig som udgangspunkt skal jagte sejren i, mens Danmark som favoritterne bør kunne spille mere frit, når den spilles på et tomt stadion. Mikkel Westermann er enig heri, men vært Mads Kindberg Nielsen argumenterer heftigt for en mere målfattig kamp, hvilket der kommer en god diskussion ud af.