Danmark-Finland: Hjulmand med hovedbrud i angrebet

Vi er i den grad kommet i EM-stemning på Monetos, for lørdag aften åbner Danmark ballet mod Finland i en historisk kamp i Parken, og det er et opgør, som vi går i dybden med her. Så find landsholdstrøjen og klaphatten frem og lyt med her!

Vært er Mads Kindberg Nielsen, og han har inviteret Tonni Munk Jensen og Mikkel Westermann til en anderledes optakt frem mod lørdagens åbningsbrag mod Finland i Parken.

Munk Jensen og Westermann har således bl.a. fået til opgave at finde ét særligt nedslagspunkt for hvert hold, de skal gætte på den danske startopstilling og så skal de også ud i en taktisk duel, hvor de for en stund leger trænere for de to landshold.

Det betyder, at du efter en lille halv time i hyggeligt selskab er fuldstændig klædt på til den første slutrundekamp på dansk jord nogensinde.