EM Manager: De største must-haves til kvartfinalerne og frem

Det spidser til i manager, men der er stadig en række rigtig store must-haves-spillere her mod slutningen af EM, som vi kigger på i den her podcast.

Det er Mikkel Westermann og Emil Flöche Henriksen, som i deres sidste podcast om EM Manager, gør jer helt klar til resten af slutrunden.

Der sker en væsentlig ændring i spillet fra kvartfinalerne, da du nu må skifte ubegrænset spillere ind fra hvert hold. Det giver også anledning til en snak om taktik i resten af slutrunden.

Den populære kategori “Guldgraveren” er naturligvis også en del af programmet – og der er bestemt flere guldkorn at hente, selvom der kun er otte hold tilbage.

Hør podcasten: