EM Kickoff: Her er profilerne, der afgør EM-finalen

England og Italien tørner sammen i EM-finalen søndag aften, og du bliver i denne udsendelse klædt godt på til årets største fodboldkamp.

Vært er Emil Flöche Henriksen, og gæsterne er Mikkel Westermann og Tonni Munk Jensen.

Det er turneringens to bedste forsvarshold, der skal kæmpe om EM-trofæet på Wembley, men holdene indeholder meget mere end bare solidt forsvarsspil. Vi kigger nærmere på deres taktiske muligheder, og hvordan de skal overrumple modstandernes stærke forsvar.

Vi udpeger også tre profiler fra hvert hold, som har haft størst betydning så langt i turneringen og derfor også vil få en nøglerolle i finalen.

Lyt til hele udsendelsen, hvor vi også giver et bud på en endelig vinder, i vinduet nedenfor eller i dit foretrukne podcast-feed.