SL Zoom: Riddersholm debuterer – ‘ingen undskyldninger tilbage!’

Presset er stort – rigtig stort!

Jess Thorup og F.C. København går ind i anden sæson under Thorup, og kravet er ganske klart: Vind eller forsvind!

Superliga Zoom er tilbage med et brag og med en debutant i Glen Riddersholm, der øser ud af sin store erfaring og sit syn på Superligaen sammen med Jan Schouby, chefredaktør på Aarhus Stiftstidende.

Vært Steen O.G. og producent Mads Kindberg Nielsen styrer de to herrer gennem alle de interessante dagsordener før Superliga-sæsonen, der begynder fredag aften, og det er altså i den forbindelse, at der bliver plads til at tale om F.C. København.

Af øvrige emner kan nævnes Carsten V. Jensens indtil videre passive – men måske fornuftige? – ageren i transfervinduet og Bo Henriksen i FC Midtjylland. For hvor go’ er Bo?

Programmet er leveret i samarbejde med vores partner fra BookBeat.dk, der lader dig prøve et fantastisk lydunivers helt gratis i seks uger. Brug rabatkoden ‘monetos’.